søndag den 3. maj 2009

Hver 5. argentiner er en hund

Argentinerne er som sydeuropæere - gestikulerende, snakkende og meget åbne. Men det ser ud til at hver 5. portenos, som folk i Buenos Aires kalder sig må være en hund. Sjældent at se så mange vovser i alle størrelser løfte ben og andet på fortovene. I de fine kvarterer bliver fortovene spulet hver dag - men andre steder må man vogte sig for hvor man sætter benene. (sniff) I parkerne ser man unge mennesker lufte flokke af hunde nogle store som kalve. Det er folk som er ansat netop som hundeluftere.
Idag har vi udforsket den gamle bydel og et stort folkerigt marked, hvor de handlede med alt fra tinsoldater, kobbertøj, gamle blade, aviser til bizare lamper. Midt i det hele dansede et ca 70årigt par en smuk tango - den argentinske tango må vi udforske en af de følgende dage.

2 kommentarer:

Jan Holmquist sagde ...

Hej Annalise
God ide at tage bloggen op igen som rejseblog. Man kan jo næsten fornemme Borges ånd i dine beskrivelser af forvoksede stuebirke, kæmpe hunde - og duft (lugt) indtrykkene - veltillavet mad, tango og en ganske særlig stemning. Fortsat god tur.

Hilsen
Jan

Ingrid Hjorth Hansen sagde ...

Hej Annalise.
Det er spændende at høre om dine oplevelser, og jeg er enig med Jan i, at bloggen er alletiders til rejsebreve, Fortsat god ferie :-)
Kh
Ingrid