lørdag den 9. maj 2009

Sidste tango i Buenos Aires

Vi sluttede mit besøg af med en tur på en tango-klub for almindelige argentinere. Hver uge er der undervisning og hver 14. dag levende musik, hvor alle kan komme og danse - musikken her var faktisk bedre end "slapstick" tango showet igår. Camilla synes ikke der er meget passion over dansen, da danserne ikke ser på hinanden. Jeg synes nu der er meget kropsglæde - det er dog helt tydeligt at det er manden der fører. Det er elegant og meget charmerende - passer godt til et "macho-land" som Argentina.Vi traf Carlos 45 år og vicevært i en boligblok. En meget behagelig person, som fortalte om klubben. Han ville absolut at Camilla sku ha hans tlf. nr, så hun ku ta sine veninder med en dag - vi var der en times tid - og så kindkys og farvel osse til moderen!!

Er landet godt efter 24 timer med fly og ventetid. Det er dog utroligt så mange måltider man kan nå, når uret skal sættes 5 timer frem. Jeg fik bl.a. morgenmad i flyveren kl 01.30!!!

3 kommentarer:

Kirsten Dorph Broager sagde ...

Kære Annalise
hvor skønt at læse dine indtryk fra den spændende tur.
kh kirsten B.

AL sagde ...

Hold op hvor spændende at læse om din tur, og skønt for dig at se hvor Camilla bor/lever p.t.
Kærligt knus
Anne

Orquin sagde ...

Kære Annalise.
Tak fordi jeg fik lov til at læse dine beretning fra Argentina.
Håber at du har fået lyst og mod til at tage på flere rejser, også lang fra og med Torben.
Om Argentina… ja, jeg synes selv at det er meget spændende og smuk land, det er masse at se og opleve til dem som har lyst til det.
Om Tango… jeg er helt fascineret at det, du kan se i mine malerier, og hvis I har mod til at prøve, jeg kender en som giver undervisning i vinter halvår, så… på med danse sko og i gang.
Husk at fortælle Camila, at hun er MEGET velkommen her hjemme hos os, vi vil gerne høre om hendes beretninger.
KH. Santiago

www.santomalerier.dk