onsdag den 26. marts 2008

den 6.ting

Så er Google talk afprøvet - har chattet med Inger. Men pludselig forsvandt chatvinduet og kunne ikke åbnes igen.
Messenger har været igang - men jeg tror der er popupvinduer der driller. Jeg fik set at min søn var på - men desværre kunne forbindelsen ikke oprettes.
Jeg vil helt sikkert bruge Messenger - det er en god måde at få livstegn fra sine børn på - foruden sms, mail og alt det andet web 2.0 "æblesnask" - giv mig øjenkontakt og gode kram i stedet for!! - men altså - smart er det - og helt ok kommunikation!

onsdag den 12. marts 2008

Er det her g-punktet?

Jeg ved ikke hvor sexet alle google tingene er - men i hvert fald har jeg med Yvonnes og Sigrids hjælp cyklet rundt i igoogle. Har valgt mine yndlingsfaner, tilføjet feeds, flyttet rundt på mine elementer fra den ene fane til den anden.
Tak for kampen - god påske :)

PS oversættelsesværktøjet "babelfish" var lidt spændende at prøve - er der andre oversættelsesværktøjer på nettet????

søndag den 9. marts 2008

tecnorati

Så har jeg kæmpet med min langsomme pc herhjemme.
Denne udenlandske blogoversigt virker rodet og uoverskuelig. Har meldt mig som bruger - var lidt usikker på om jeg ville tilmelde min blog - men held i uheld strejkede min hjemme-pc.
Har søg på libray - det var for bredt - audiobooks gik bedre. Jeg synes det er en tidskrævende side - jeg tror man skal arbejde meget for at præcisere søgningerne. En avanceret søgning på gospel denmark gav ikke mere præcise hits. Overskrift.dk er at foretrække.

torsdag den 6. marts 2008

UPS

Stor ståhej - jeg har jo adgang til at skrive i hjemmesidens weblog, så mit indlæg til min private blog blev pludselig udgivet på hjemmesiden!
Hvem siger det ikke skal være sjovt at arbejde med 23 ting?

Overskrifter atomer politik

Det var lidt spændende at se politikernes blogs samlet og jeg fandt en strikkeopskrift- men hvordan får vi vores lånere ledt derind? - de ska jo lave passwords mv - men det er nok et generationsspørgsmål.
Jeg fedtede rundt fra overskrift.dk og min blog for at oprette feed til den - det er altså ikke let.
Udtrykket "atom" hva betyder det mon ikke noget med atomer men måske noget med en auto funktion.Er "atom" en hjælp til at oprette feeds? og gad vide om det ses på andre blogs/hjemmesider.
Yvonne havde læst teorien om forskelllen på det statiske og dynamiske net - de sociale tjenester er de dynamiske. Jeg må ha læst artiklen.

onsdag den 5. marts 2008

jeg nærmer mig overskrift.dk og undres

Pyha - efter en travl uge med mange andre opgaver nærmer jeg mig ting nr 4. I hvert fald har jeg siddet og læst teorien og brugt søgefunktionen. Jeg har læst biblioteksfaglige indlæg, nyt fra gospelverdenen og x faktor. Hold op en masse sladder fra x faktor. Desuden har jeg surfet på de private blogs jeg stødte på. Det er utroligt hva folk kan få sig til at skrive om sig selv -f.eks. var en kvinde lige blevet steriliseret og fortalte om hvordan hun havde det og hvordan såret så ud!!!
Jeg er virkelig havnet midt i "social life" - hvornår får de folk tid til at gå en tur eller kæle med kæresten eller katten, når de hele tiden skal skrive om sig selv?