torsdag den 24. april 2008

Flickr for fuld udblæsning

Har set billeder i læssevis på Flickr: Nykøbing Falster bibliotek, Amsterdam biblioteker, biblioteker i Helsingfors. Jeg tror godt, man kan få indretningsideer til et nyt voksenbibliotek -
i Amsterdam eksperimenterer de for for vildt.
Pernille Rosendahl var som altid meget fotogen - også i Flickr.
Crazydad - hvorfor ikke Crazymom?? - her så jeg pludselig Sonys Roof fra Berlin (Potsdamer Platz) - det har jeg lige stået og set op på for 14 dage siden. Det var flot, og så ku man farve det hele rødt :)
Det var interssant at se Hamborgskoven på et satelitbillede i Flickr explore.
Glæder mig til pausen i næste uge - måske sku man rydde lidt op i links og feeds :)
Glemte at nævne creative commons - godt at nogle tager fat på problemer omkring copyright,

lørdag den 19. april 2008

Branderburger Tor


Her er Torben foran Brandenburger Tor - Han havde ikke røde øjne - så jeg tog det foreslåede billede istedet for og vips så lignede drengen ikke et væsen fra en anden planet! - Da jeg så gjorde ham blå i hovedet via farvetemperatur,
lignede han igen ikke sig selv.
Posted by Picasa

tirsdag den 15. april 2008

Fredsbjørne i Berlin

Disse bjørne symboliserer fred. Jeg så dem på en udstilling på en forlænget weekendtur til Berlin den 12. april.
Billedet er beskåret ved hjælp af Picasa :)
Posted by Picasa

onsdag den 9. april 2008

Library Thing

Det var let at finde linket til vores egen 23 ting - det lå jo bare i min Delicious - så ku jeg gå den vej :)
Har meldt mig til og tilføjet titler, tags og anmeldelser. Kan konstatere at ingen skriver om de mindre populære bøger f.eks. ensomhedens fæstning.
Antianmeldelserne - tjah hva kan de bruges til? Har jeg brug for at vide at hvis jeg kan lide Immanuel Kant så skal jeg i hvert fald ikke læse Shopaholic bøgerne???!!! - Men læsere får jo ideer på mange måder.

Library Thing kan måske blive en god idegiver til læsning hen ad vejen - men jeg er ærlig talt lidt i tvivl

mandag den 7. april 2008

Perspektiver i 23 ting

Jeg er stødt på Referencefaggruppsen åbne wiki, som handler om 23 ting. Hver eneste af "tingene" er beskrevet og perspektiveret set i en biblioteksfaglig vinkel.
At læse wiki artiklen fremmer i høj grad motiveringen for at holde fast i arbejdet med de 23 ting.

Se linket i mine Delicious links - jeg hedder bibbylling

onsdag den 2. april 2008

Det var Delicious

Jeg ved ikke om det var en lækkerbisken - men efter at have kæmpet med knapperne lykkes det at lave min egen Delicious. Jeg fik tilføjet noget guf - havnede via E-klumme på ordet lydbøger og fandt en kontaktperson i Vejle, som også arbejder med samme emne. Hende må jeg absolut ha fat i. Google tager jeg en anden dag.

Mine bogmærker

'>http://

tirsdag den 1. april 2008

Tema om lydbøger på mp3 og 23 ting

Glæder du dig til snart at lege med din nye mp3 afspiller, så læs lidt mere om lydbøger og mp3 filer her.

Tænk www.taenk.dk
indeholder i marts måned en videovejledning i køb af lydbøger på nettet. Samtidig får du information om formater og download af lydbøger.
Bemærk at du skal bruge bibliotekets password som login.